MARKEDSINDEX

+ Mere

Ejendomstorvets markedsindex er en månedlig oversigt over en række nøgletal for erhvervsejendomme i Danmark (Se opgørelsesmetode). Statistikken er afgrænset til kontor, lager og produktion, detailhandel/butik og boligudlejningsejendomme. Udbudsstatistikken er udarbejdet i samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening og er opgjort som tomme lokaler i forhold til den samlede bestand af bygninger [Kvadratmeter].

Ejendomsstatistik

Dansk Ejendomsmæglerforening er en brancheforening for virksomheder og personer, der formidler fast ejendom (boliger eller erhvervslokaler). Foreningen blev grundlagt i 1912 og har i dag omkring 90 procent af alle mæglere som medlemmer. Ejendomstorvet.dk er ejet af de danske erhvervsmæglere og har Danmarks største udvalg af ledige lejemål samt ejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt cirka 10.000 lokaler og ejendomme. Dataene kommer fra en stor del af landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer. Markedsindexet kortlægger ligeledes efterspørgslen på butikker, kontorer, lager- og produktionslokaler baseret på data fra Ejendomstorvets database.

Markedsindex funktionalitet

Denne side giver dig mulighed for at se statistik for udbudsprocent, pris per kvadratmeter samt handler for de seneste 12 måneder. Vælg først den periode, som du ønsker at se statistik for, ved at klikke på månederne på tidslinjen øverst. Klik herefter for at vælge enten efterspørgsel, udbudsprocent, handler eller kr./m2 (gennemsnitlig kvadratmeterpris), vælg herefter landsdel ved at klikke på en specifik landsdel på kortet. Farverne på kortet er baseret på indekstal, som viser de procentvise ændringer i en talrække med udgangspunkt i et basistal, der sættes lig med 100 (hele landet), hvorefter de andre tal udtrykkes som procenter heraf. Det vil sige, at efterspørgslen for den markerede landsdel vises som over, under eller lig med efterspørgslen for landsgennemsnittet.

Opgørelsesmetode

Ejendomstorvets Markedsindex er udelukkende baseret på Ejendomstorvets data, som omfatter en betragtelig del af de udbudte og omsatte erhvervslokaler. Ejendomstorvets data består af både manuelle og automatiske oprettelser/afmeldinger af erhvervslokaler fra diverse mæglere og annoncører, og datagrundlaget gennemgår herefter behandling for at fjerne fejl/misvisende/duplikerede datapunkter. Dette betyder dels, at en mindre del af dataene vil blive sorteret fra, og at enkelte fejl- oprettede og afmeldte sager kan indgå i beregningerne. Da markedsindexet udelukkende består af aggregerede tal er disse fejlkilder uden betydning for den samlede statistik. Databehandlingen indebærer også en almindelig statistisk sortering og vægtning af dataene med det formål at gøre tallene mere retvisende og repræsentative for udviklingen inden for danske erhvervsejendomme.

Vælg måned

okt
nov
dec
jan
2023 | 2024
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
Vælg måned


Hjælp
Spørgsmål og svar
er over landsgennemsnittet
er lig landsgennemsnittet
er under landsgennemsnittet
Se hele landet
Klik på en landsdel for at se detaljer