253 m² kontor- eller kliniklejemål med nem adgang til motortrafikvejen og Djurslandsmotorvejen
Her får du et velbeliggende kontor-/kliniklejemål på 253 m². Ejendommen er tidligere anvendt til dyrehospital, hvorfor indretningen naturligt bærer præg af dette. Dog vil indretningen af lokalerne ligeledes passe rigtig godt til enten kontor eller klinik eller lignende.
Ejendommens beliggenhed er helt i top hvis du vil have let og kort adgang til motortrafikvejen (herfra kort afstand til Djurslandsmotorvejen), hvor du på under en halv time rammer Aarhus. Ligeledes er Randers og Grenå også indenfor ca. 30 minutter. Lejemålets indretning tæller et stort åbent velkomst område med reception og venteværelse. I forlængelse heraf er der mindre kontorer/behandlingsrum samt frokoststue. Herudover kan det der tidligere er anvendt som hundepension, anvendes til opbevaring/lagerformål mv.
Gennemgående i hele lejemålet er gult klinkegulv, vægge i lyse farver og enkelte vægge er udstyret med hvide klinker. Der er gode parkeringsforhold lige udenfor ejendommen.
Udlejer er åben for dialog vedrørende indretningsforslag etc.