Unik mulighed for at drive bilforretning med værksted på en attraktiv placering i Hobro
Her har du en sjælden mulighed for at leje en bygning som egner sig perfekt til salg af biler, men som også kan anvendes til mange andre formål.
Det kunne eksempelvis være en stor genbrugsbutik, fitnesscenter, salg af havemaskiner osv.
Ejendommen er velbeliggende lige ved box-området i Hobro, hvor du bl.a. finder tHansen, Meny, Netto, Skousen, Maxi Zoo, hvilket trækker en helt naturlig trafik fra mulige kunder.
Ejendommen er indrettet med et godt stort showroom med godt lysindfald, derudover kontorer/lager og velfærdfaciliteter (herunder frokoststue) samt brugbar kælder til depot. Der er adgang til showroomet via port og skydedør, så det er nemt at køre biler ind og ud. Ligeledes er der adgang til lageret via port, så det er nemt at håndtere reservedele. Derudover rummer ejendommen et værksted på hele 700 m², som der er adgang til fra hele 3 porte. To af dem måler 3,5 x 3,5 m.
Generelt står ejendommen lys og pænt med Troldtektlofter. I showroomet er der lyse klinker, og i salgskontorerne er der sorte gulvtæpper. I Værkstedet er der betongulv. Bygningen er opført i søsten og med eternittag. Bygning 2 er opført i metalplader og eternittag.
I 2013 er der opført en 368 m² stor koldhal, som er oplagt til dækhotel eller til lignende formål. Hallen fremstår med 8 m til kip, og 4,9 m i ben. Porten måler 4 x 4 m.
Udenfor ejendommen er stort asfalt belagt areal til udstilling af biler og/eller parkeringspladser.
Administration og showroom opvarmes med gas, imens værkstedet pt. opvarmes med oliefyr, som sælger skiftede over til fra gas. Sælger oplyser, at det er let at skifte tilbage til gas, hvis dette ønskes.
Hobro Varmeværk oplyser, at der kommer fjervarme til området - forventet opstart i 2025.