Tidligere butiksejendom med mange alternative muligheder.
Nu udbydes den tidligere COMA-forretning i Holeby til en meget billig pris.
Ejendommen ligger på en 2.047 m2 grund og er opført i røde sten med tegl- og paptag.
Selve butikslokalet er på 685 m2 inkl. lager, kontorer m.m. og kan evt. opdeles i flere sektorer med adgang fra 3 sider ved isætning af døre og vinduer, som passer til formålet.
Fra den store parkeringsplads ved Maglemose er der plads til 15-20 biler.
Herfra går du ind i et stort indgangsparti med automatisk skydedør, flisegulv, store vinduer til p-pladsen og 2 døre til butikken.
Stort depotrum med flisegulv (tidligere returpant-rum).
Meget stort, vinkelbygget butikslokale med flisegulv, god lofthøjde og dør til baggård.
Depotrum med tæppebelægning (tidligere spillehal).
Fordelingsgang med terrazzogulv og dør til baggården.
Kontor med vinylgulv.
Lille køkken med samme gulv.
Toilet med vask.
Kølerum.
Depotrum med terrazzogulv og delvis flisevægge (tidligere kølerum).
Baglokale med dør og hæveport til Vestervej for af-/pålæsning.
Desuden tilhører det sammenbyggede hus på 140 m2, som er udlejet for kr. 4.000,-/måned inkl. strøm, men ekskl. vand og varme.
I baggården ligger et ældre udhus uden den store værdi.
Sælger pålægger ejendommen en servitut om, at ejendommen ikke må benyttes til kolonialhandel.