Velholdt, med gode udlejningsmuligheder eller til eget brug - Begge lejemål bliver ledig til købers disposition pr. 1 jan. 2025
•Renoveret og indbydende ejendom
•Bedste beliggenhed i centrum af Ry
•Består af 2 erhvervslejemål til detail/kontor/restaurant
•Begge lejemål er ledige til genudlejning eller til egen brug pr. 1 januar 2025
•Kundeparkering udfor ejendommen og 1 P-plads i gården
Ejendommen indeholder 2 erhvervslejemål til detailhandel, kontor eller liberalt erhverv (såsom frisør, lægeklinik, tandlæge, fysioterapeut, el.lign.). Kan også indrettes til andet formål såsom restaurant.
OBS: Hele ejendommen (begge lejemål), bliver ledige pr. 1 januar 2025, således ejendommen bliver fri til en evt. købers disposition.
- Benyt selv det ene lejemål og udlej det andet, og opnå således en meget lav husleje til dig selv.
- Alternativt opnå en særdeles fornuftig forrentning af dine penge, ved at udleje begge lejemålene.
Ejendommen er velholdt og i orden, herunder med en klimaskærm i umiddelbart god stand.
Bygningen er med pudsede facader, tag af eternit, og vinduer og døre er i sortmalet træ.
Ejendommen har fuld kælder på 165 kvm med tekøkken, toilet, teknikum og lagerplads. Der er direkte adgang til kælderen fra baggården med trappe samt indvendigt fra det ene lejemål.
Der er udskiftet varmeveksler i ejendommen samt udskiftet rør til radiatorer. Desuden oplyser sælger, at der udskiftet til fjernaflæste målere på forbrug, hvor målere for vand og varme er fra firmaet ”WiseHome”.
Grundareal andrager 189 kvm, og baggård ”deles” med naboejendom (nr. 4-6).
Der er ret til 1 parkeringsplads bag ejendommen i baggården. Der er dog parkeringsbåse på Skanderborgvej med gratis tidsbegrænset parkering.
Ry er en populær og hyggelig stationsby i det østjyske, med et støt voksende befolkningstal, og en smuk natur omkring søerne og Himmelbjerget. Byen har et velfungerende forretningsliv med mange specialbutikker samt de mere landskendte kædebutikker.