Området
Ejendommen er beliggende i et attraktivt område blandt erhverv og bolig på grund af den korte afstand til Aarhus C samt motorvejsnettet.
Herudover findes der et trinbræt til Letbanen ca. 200 meter væk fra ejendommen. Viaduktvej er en privat/fælles vej og derfor begrænset med trafik.
Ejendommen
Her er der rigtig gode muligheder for at få en fin bolig med tilhørende erhverv. Boligen er opført i 1957 i røde sten og med rødt tegltag. Der er i alt 3 plan - kælder, stue samt første sal.
Kælderen er fuldt ud brugbar til bryggers, værelser eller andet. Der er en god loftshøjde og fint lysindfald. Stueetagen indeholder køkken, toilet, stue samt værelse.
På første sal findes flere gode værelser samt et badeværelse. Fra det ene værelse er der adgang til en solvendt altan.
Der er mulighed for at anlægge en god have.
Boligen opvarmes med fjernvarme.
Det samlede boligareal er i dag 117 kvm plus kælder på 60 kvm, hvilket giver i alt 177 gode etagekvadratmeter.
Erhvervet er i dag opdelt i to enheder, hvoraf det ene er udlejet til en klejnsmed.
Det ledige erhvervsareal har tidligere været anvendt som et motorcykelværksted, men kan have rigtig mange anvendelsesmuligheder.
Tagkonstruktionen er selvbærende, så alle de indvendige vægge kan flyttes/fjernes.
I begge lejemål er der monteret porte og varmepumper. Der er ligeledes et toilet i begge lejemål.
Denne ejendomstype med en så central beliggenhed er sjældent udbudt.
Boligen samt det ene erhvervslejemål leveres tom.