Stor boligudlejningsejendom med 26 lejligheder samt garage-anlæg
EDC Erhverv Poul Erik Bech udbyder større boligudlejningsejendom i Billund til salg.
Ejendommen er blevet gennemgribende renoveret både ude som inde gennem de seneste år og indeholder i alt 26 lejligheder, hvor 12 er 2-værelses på 54 m² og 14 er 1-værelses på 19-20 m².
2-værelses lejlighederne er alle ens indrettet med en mindre entre, soveværelse samt køkken alrum, hvor de 6 lejligheder i stueetagen alle har egen terrasse. 10 af lejlighederne er sat totalt i stand.
De 14 1-værelses lejligheder er fordelt med 7 på hver sin gang. De 2 gange samt alle lejligheder er ligeledes sat totalt i stand og indeholder et værelse med køkken. 12 af lejlighederne har væg mellem køkken og værelse, hvor de øvrige 2 er helt åbne. På gangen findes toilet samt badeværelse med toilet, som også er sat totalt i stand.
Der gøres opmærksom på, at alle 1-værelses lejligheder også har 3 måneders opsigelse, da de har køkken med afløb.
Til ejendommen hører et stort garageanlæg med i alt 16 renoverede garager med ny port. For enden af garageanlægget findes vaskerum til brug for lejerne.
Mellem bygningen og garageanlæg findes stort parkeringsareal udlagt i kørefast grus til fri benyttelse for parkering til lejerne.
Yderligere findes en fin have samt pavillon, som lejerne frit kan benytte.
4 af 1-værelses lejlighederne samt 1 af 2-værelses lejlighederne er udlejet til samme lejer, som har ret til videreudlejning, hvorfor der betales en højere leje og erlægges et større depositum.
Ovenstående lejer ønsker at leje flere af lejlighederne, hvorfor der findes en ikke ubetydelig merindtjening. Hvis man ikke ønsker ovenstående udlejning, giver ejendommen et afkast på 6,46 % ved ”normal” udlejning.