Kom i gang med ejendomsinvestering
Ejendomstorvet.dk - - #investering
Senest opdateret d. 12.04.2022
Ejendomsinvestering omhandler, at du investerer i lejligheder, beboelse eller erhvervslokaler, som du ikke selv har tænkt dig at bo i. Derimod er tanken bag ejendomsinvestering, at:
- Du vil udleje til privat beboelse eller erhverv
- Istandsætte ejendommen og sælge den igen
Hvad skal jeg tænke over, inden jeg starter med ejendomsinvestering?
Alle kan som udgangspunkt investerer i ejendomme, men det kræver selvfølgelig en vis kapital.
Ejendomsinvestering anses generelt for at være en relativ sikker investeringsmulighed, da ejendomsmarkedet er markant mere stabilt end for eksempel aktiemarkedet.
Investering i fast ejendom
På aktiemarkedet kan du opleve store udsving, men også et større potentiale end du kan opleve ved at investere i ejendomme. Derimod er der mindre udsving i ejendomsinvestering.
Ejendomsinvestering kræver mere startkapital end aktier, og derfor kan dette skabe en indgangsbarriere på markedet.
Indtægt fra investering i ejendomme
Indtægten fra din ejendomsinvestering vil ofte komme fra lejeindtægt ved udlejning af ejendommen. Som regel stiger ejendomspriserne også, hvilket fremadrettet vil give dig en værdistigning, når du sælger ejendommen igen.
Din investering vil heller ikke blive påvirket direkte af prisændringerne på markedet, fordi din lejer betaler fast leje hver måned.
Skal jeg vælge ejendomsinvestering eller aktier og obligationer?
Ejendomsinvestering er en god måde, hvorpå du kan få din formue til at stige. Ejendomsinvestering er i konkurrence med aktier og obligationer, og derfor skal du også tage stilling til følgende:
- Er der risiko for, at du skal bruge pengene inden for en overskuelig fremtid? I så fald bør du vælge aktier med fast løbetid eller aktier, der er tilpas likvide til, at du kan trække dig ud.
- Er du nervøs for, at dine aktier kan stige og falde hele tiden – og har du en tendens til at handle for meget? Så bør du vælge ejendomsinvestering eller obligationer i stedet for.
- Er du snart på vej på pension? Jo kortere tidshorisont du har, desto mindre risiko bør du også acceptere i din investering. Her kan du købe aktier med lav indeks fremfor at placere dine penge i udvalgte virksomheder med en væsentlig større risiko som følge.
Hvordan finansierer jeg min ejendomsinvestering?
De fleste finansierer ejendomsinvesteringer via lån til investeringsejendomme. For at banken vil låne dig penge, kræver det et indblik i ejendommens drift i form af lejeindtægter og driftsudgifter.
Læs mere om drift af ejendomme her.
Har du fundet en ejendom, som du gerne vil investere i, kan du få oplysninger om ejendommens driftsomkostninger samt afkast her på Ejendomstorvet. Du skal blot klikke ind på en investeringsejendom.
Du kan også altid kontakte den tilknyttede erhvervsmægler, der har indgående kendskab til ejendommen.
Det er særligt driftsudgifter og afkast, som banken er interesseret i, når de skal vurdere om de vil låne dig penge eller ej. Husk også, at der er forskel på villigheden fra bank til bank, ligesom du også kan overveje at fordele dine lån mellem flere forskellige banke for, at du kan blive ejendomsinvestor.
Læs mere om finansiering af din investering her.
Hvilke typer af investeringsejendomme findes der?
Der findes flere forskellige grupper, som ejendomme til investering kan inddeles i. Hver gruppe har hver deres potentiale, og hver deres fordele.
Typisk set vil ældre ejendomme være mest interessante for mindre, private ejendomsinvestorer, da priserne er lavere end nyere ejendomme. Du skal dog være opmærksom på, at ældre ejendomme vil kræve renoveringer og løbende vedligeholdelse, som også kan være en kostbar affære.
Har du derimod en større kapital, og ønsker du at bruge minimal tid på din investering, så er nyere ejendomme at foretrække.
Investering i udlejningsejendomme
Som navnet antyder, er formålet med en investering i en udlejningsejendom at udleje den. Du kan udleje din ejendom ud til private, som erhvervsejendom eller som erhvervslokaler. Dog bør du undersøge den specifikke ejendom i forhold til, om der er nogle forbehold i forhold til udlejningsformål for ejendommen.
Investering i boligudlejningsejendomme
Formålet med en boligudlejningsejendom er at udleje den til privatpersoner, der skal benytte ejendommen til boliger.
Her vil du typisk købe lejlighederne i ejendommen, og herefter udleje dem til private boliger.
Investeringer i lejligheder til udlejning er ofte en god investeringsmulighed, hvis du er ny på markedet og står overfor din allerførste ejendomsinvestering
Projektejendomme og udviklingsejendomme
Denne type ejendomsinvestering kræver både tid og kapital, men til gengæld kan du oftest forvente et rigtig godt afkast ved denne form for investeringsejendomme.
Formålet med projektejendomme, der også kaldes udviklingsejendomme, er, at du køber en bygning, der enten skal rives ned eller istandsættes. Det kan også være en ejendom, der skal omdannes til privat bolig eller erhverv.
Når du er færdig med at udvikle ejendommen, kan du enten sælge den videre til en højere pris eller beholde ejendommen og få afkast i forbindelse med, at ejendommen kan udlejes til et større beløb end inden den blev genopbygget eller istandsat.
Gode råd til en bedre vurdering af ejendommen
Der er mange forskellige faktorer der spiller ind, når du skal vurdere om ejendommen er en god eller dårlig investering. Investering er altid forbundet med en risiko, og selvom denne risiko er meget mindre end ved handel med aktier, så er den selvfølgelig stadig til stede.
Derfor kan du med fordel indtænke ejendommens beliggenhed, byudvikling og tidshorisont ind i din beslutning om, hvorvidt du skal investere i en specifik ejendom eller ej.
Beliggenhed er central, når du vil investere i ejendomme
Det kan være en fordel at investere i en ejendom, der har en beliggenhed tæt på, hvor du selv bor. Årsagen er, at det ganske enkelt er lettere at administrere ejendommen, når du nemt og hurtigt kan komme frem og tilbage mellem din ejendomsinvestering og din egen private bolig.
Du kan også overveje, om din ejendomsinvestering skal ligge i en storby eller en provins. Selvom tilflytningen oftest er størst i storbyerne, og selvom der også ses meget nybyggeri i studiebyer såsom København og Århus, betyder det ikke, at du nødvendigvis finder den største indtjening i disse byer.
Det er ofte billigere at komme ind på ejendomsmarkedet udenfor de store byer, og derfor vil afkastet som udgangspunkt også være større. Dog er det også vigtigt at tænke på, at det kan være mere svært at finde en lejer udenfor storbyen end i storbyen.
Overvej byudviklingen, når du leder efter investeringsejendomme til salg
Det kan være svært at vurdere byudviklingen og markedet, da potentialet kan ændre sig relativt hurtigt. Derfor kan du nemt tro, at et område er attraktivt, men efter en hændelse eller episode i området, kan denne vurdering udvikle sig i en negativ retning.
Forbedring af struktur eller positive hændelser kan derimod være med til, at et område kan udvikle sig positivt.
Det er optimalt at investere i en ejendom i et område, som ikke er toppet endnu. Det er svært at spå om fremtiden, men hvis der du kan med fordel undersøge følgende tendenser og planer, da de ofte vil påvirke området enten positivt eller negativt:
- Planer om mere eller mindre infrastruktur
- Åbning eller lukninger af skoler i området
- Til- eller fraflytning af arbejdspladser
Du kan også med fordel klikke dig ind på vores markedsindex, hvor du kan se den nuværende og tidligere tendens for markedet, særlige områder med mere.
Hvad er din tidshorisont?
Ejendomsinvestering er en langsigtet investeringsform. Vil du have en hurtig investeringsform, er aktier nok mere aktuelt.
Anbefalingen er, at du gerne skal vente minimum fem år med at sælge din ejendom, da afkastet ellers vil være for lavt, mens transaktionsomkostningerne vil være for høje.
Husklagenævnet og dets betydning for ejendomsinvestering
Husklagenævnet har sættet en stopper for, at du som lejer kan hæve prisen på huslejen til uhørte priser. Dog findes der enkelte undtagelser til reglerne om husklagenævnet og deres forståelse af, hvad markedslejen egentlig er.
Er din ejendom bygget efter 1992 – eller har du foretaget en gennemrenovering (og ikke blot en istandsættelse) af ejendommen, kan du med fordel udleje ejendommen med en fast lejekontrakt eller til AirBnB uden at frygte for repressalier fra Husklagenævnet.
Hvad er fordelene ved ejendomsinvestering?
Leder du efter en langsigtet investeringsform, er ejendomsmarkedet en interessant mulighed.
Når du har investeret i en udlejningsejendom, vil du beholde din indtjening, selvom der sker et fald i huspriserne. Derfor har du et fast afkast, og du vil ikke opleve store udsving i værdien på samme måde som det oftest ses ved aktier, der kan have mange store udsving på kort tid.
Ejendomme giver dig også en mere stabil investering og indtjening end aktier og obligationer gør, fordi folk altid har brug for et tag over hovedet og et sted at bo – uanset om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur.
Historisk set har ejendomsinvesteringer også givet et større afkast end man har set på det gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet.
Hvad er ulemperne ved ejendomsinvestering?
En af de største ulemper ved ejendomsinvestering er, at det kan være svært at skaffe kapital og finansiering til at begynde med ejendomsinvestering og komme ind på ejendomsmarkedet.
En anden ulempe er, at der selvfølgelig er forbundet risici ved ejendomsinvesteringer – fx kan du risikere at blive tvunget til at sælge på et tidspunkt, der ikke er gunstigt for dig og din investering. Dette kan eventuelt føre til et stort tab - afhængig af din investering.
Hvordan finder jeg den rigtige ejendom at investere i?
Første skridt for at finde en god ejendom at investere i er, at se hele Ejendomstorvets udvalg af investeringsejendomme til salg .
Du kan med fordel benytte vores søgefunktion og filtermenu for at afgrænse din søgning, så de viste investeringsejendomme passer dine ønsker.
Vi anbefaler altid, at du kontakter en økonomisk rådgiver, inden du kaster dig ud i investeringer.