Er et storrumskontor noget for mig?

Ejendomstorvet.dk - - #blog

Der findes rigtig mange forskellige slags kontorer, og derfor kan det være svært at finde den helt rigtige type. De mange forskellige kontortyper inkluderer blandt andet hjemmekontorer, kontorhoteller, domiciler og kontorer til leje og salg – herunder storrumskontorer og enkeltmandskontorer.

I dette indlæg vil vi komme nærmere ind på, hvad du kan forvente af et storrumskontor, hvilken arbejdsform det særligt egner sig til og hvordan du bedst indretter dig i et storrumskontor.

Hvad er et storrumskontor?

Et storrumskontor er defineret som et stort, åbent lokale, der benyttes som kontor af mange mennesker på samme tid.

Et storrumskontor er altså et større kontorlokale, hvor der kan sidde mange medarbejdere og arbejde på samme tid – i samme rum.

Storrumskontorer tog for alvor fat i Danmark i 1960erne og 1970erne, og har siden været en kontortype, som nogle virksomheder elsker og andre hader. Storrumskontorer blev for alvor populære i 2010erne.

Hvorfor vælge et storrumskontor?

Du skal vælge et storrumskontor, fordi det skaber plads til fællesskab og sparring mellem medarbejderne på grund af de åbne landskaber.

Et storrumskontor egner sig nemlig særligt til at udveksle ideer og tværfagligt arbejde mellem flere medarbejdere, ligesom virksomheder, der har fokus på projektarbejde, også vil kunne drage fordel af netop denne kontortype.

Du kan finde mange fortalere for og imod storrumskontorer, så hvorfor ikke lige tage et kig på de fordele og ulemper der er ved et storrumskontor?

Hvad er fordelene og ulemperne ved et storrumskontor?

Der er mange fordele ved et storrumskontor, ligesom der selvfølgelig også er ulemper. For at få et godt overblik over, om et storrumskontor i virkeligheden er den rette kontortype for dig, så får du lige et overblik over de fire største fordele ved et storrumskontor – og de tre største ulemper.

Fordele

Fordelene fokuserer særligt på vidensdeling, korte kommunikationsveje og måden at arbejde på. De fire fordele er:

  1. Vidensdeling er nemt, hurtigt og lige ved hånden. Kommunikationsvejene er korte og uformelle
  2. Fleksibel indretning
  3. Gode muligheder for at spare kvadratmeter og husleje, hvis indretningen er gennemtænkt og hvis medarbejderne ofte har opgaver væk fra deres skrivebord
  4. Ideel til projektarbejde på tværs af medarbejdere og afdelinger. Dog skal indretningen have taget forbehold for områder og rum til aktiviteter, mødelokaler og rum til stillearbejde

Hvis du har læst disse fire fordele og genkender din virksomhed, så er et storrumskontor helt bestemt noget, som du kan overveje. Sidder du derimod med en følelse af, at det ikke er den måde dine medarbejdere arbejder på, så kan du måske bedre genkende de ulemper, som et storrumskontor kan føre med sig.

Ulemper

Storrumskontorer henvender sig ikke til alle typer af arbejdspladser, og derfor er der også nogle, som vil kunne nikke genkendende til disse ulemper:

  1. Samtaler mellem medarbejdere kan virke forstyrrende for de øvrige medarbejdere, ligesom trafikken i rummet kan skabe forstyrrelser og modvirke effektivitet og fordybning
  2. Storrumskontorer egner sig ikke til fortrolige samtaler og projekter
  3. Storrumskontorer kan skabe udfordringer for indeklimaet, da solindfald, mængde af frisk luft og mulighed for individuelt at tilpasse temperaturen ud fra de forskellige medarbejderes præferencer

Kort sagt, hvis dit arbejde kræver mange telefonsamtaler, fortrolige samtaler eller stor koncentration, så er et storrumskontor måske ikke det perfekte match til dig og din virksomhed.

Hvordan indretter man et storrumskontor godt?

Indretningen i et storrumskontor bør være en vigtig prioritet, da indeklima og støj kan være centrale udfordringer, hvis ikke du indtænker det i din indretning.

Indretningen bør have et fokus på, at den med sine fysiske og tekniske rammer formår at understøtte den måde, som I ønsker at arbejde og samarbejde på.

De fysiske rammer for dit storrumskontor

Med et fokus på de fysiske rammer bør du fokusere på, at der skal være den nødvendige plads – ikke kun til at kunne oprette en fornuftig afstand mellem skriveborde, men også til at lave mødelokaler, rum til arbejde med høj aktivitet samt stillerum til fordybning.

Derudover skal du også overveje akustik, sollys og belysning samt ventilation og mulighed for frisk luft.

Hvis der er meget støj, kan du enten overveje lydskærme mellem bordene eller du kan investere i lyddæmpende lofter. Dette kan fx være nogle af de måder, hvorpå støj kan reduceres.

De tekniske rammer for dit storrumskontor

De tekniske rammer, som blandt andet inkluderer arbejdsborde, kontormaskiner, IT og telefonsystemer, skal også indtænkes i indretningen, så rummet bliver så behageligt og logisk som overhoved muligt.

For at sikre den bedste indretning af dine lokaler, bør du involvere dine medarbejdere, da det trods alt er dem som skal arbejde i lokalerne. Derudover giver involvering af medarbejderne oftest også bedre løsninger og trivsel, da medarbejderne aktivt er en del af den forandring, som ligger i nærmeste fremtid.

Derudover kan du også vælge at inddrage rådgivere, bygherrer, arkitekter osv., hvis du gerne vil have gode råd og input til, hvordan du bedst muligt kan indrette dit storrumskontor.

I hvilke byer er storrumskontorer populære?

Storrumskontorer og åbne landskaber er populære i de fleste byer, da det mere handler om den måde, som virksomheden arbejder på – fremfor hvilken by, virksomheden er placeret i.

Skal jeg vælge et storrumskontor eller kontorhotel?

Storrumskontorer finder du i helt almindelige kontorlokaler, hvor det kun er dig og din virksomhed som holder til. I et kontorhotel vil du også sidde i åbne kontormiljøer, men her vil du sidde sammen med en masse andre virksomheder.

Størrelsen på din virksomhed og medarbejderstab bør også spille en rolle i dit valg. Som udgangspunkt bør du ikke overveje et kontorhotel, hvis du har mere end 15 medarbejdere og regner med at vækste indenfor et par år. Du skal dog være opmærksom på, at et kontor til salg eller et kontor til leje vil kræve større omkostninger end ved at leje sig ind i et kontor.

Læs mere om hvorvidt et kontor til leje eller salg er noget for dig. Du kan også læse mere om, hvorvidt et kontorhotel er noget for dig.

Hvordan finder jeg et storrumskontor?

På Ejendomstorvet.dk kan du finde et kontor til salg eller et kontor til leje . Her kan du se alle ledige kontorlokaler, som vil egne sig til dig og din virksomhed. Du kan blandt andet sortere og filtrere din søgning ud fra størrelse, beliggenhed og pris, så du kan finde det kontor, som kan skabe de helt rigtige rammer for dig, dine medarbejdere og dit storrumskontor.

Er et storrumskontor ikke det rette match for dig og din virksomhed, så se hvordan du kan finde det rigtige kontor for dig og din virksomhed .