Loungeindretning, der opfylder formålet

Ejendomstorvet.dk - - #indretning

Indlægget er oprindeligt skrevet og bragt af Grape . Sidst opdateret d. 29.06.2022

Loungeindretning har over de seneste årtier udviklet sig fra de uformelle flyder-miljøer til loungen, der i dag giver plads til tidens og fremtidens samarbejdsformer. En nyttig modning når indretning bruges som et strategisk element for at understøtte virksomheders udvikling.

Hvad skal loungeindretningen omfavne?

Det giver lidt sig selv, at loungen bør indrettes med udgangspunkt i at opfylde jeres behov inden for de rammer, I har til rådighed.

I en mindre indretning må loungen måske begrænses til et enkelt højbord og nogle barstole som supplement til den uformelle snak ved kaffemaskinen. I takt med at der afsættes mere plads, kan loungen indrettes til at omfavne flere situationer.

I princippet kan den blive det vigtigste rum i jeres virksomhed. Det rum hvor I interagerer bedst og udklækker de mest kreative ideer.

Den altomfavnende lounge vil også kunne indrettes med “stilleområder” til koncentreret og uforstyrret projektarbejde. Og endelig kan loungen udgøre cafeområdet til frokosten og fredagsbaren.

I princippet kan loungen i yderste konsekvens helt erstatte virksomhedens traditionelle arbejdsstationer. Selvfølgelig så længe de individuelle behov opfyldes, og der er mulighed for at “gå for sig selv” og være produktiv.

Loungen skal passe til jeres måde at samarbejde på. Derfor bør I indlede indretningen af loungen med en velovervejet definition af, hvad loungen skal omfavne, og hvad formålet med området skal være, inden I får en professionel til at materialisere jeres ønsker. Og det er en god idé at få alle ideer på bordet ved at inddrage så mange som muligt i processen.

Den dygtige indretningsarkitekt eller designer vil med baggrund i egne erfaringer helt sikkert kunne supplere med muligheder, I ikke har overvejet. Men hold hele vejen fokus på, hvad I vil med indretningen af jeres loungeområde.

Omgivelser påvirker adfærd

Så overvej også, hvordan I skaber den helt rigtige loungestemning.

Vi har en stærk tro på, at omgivelsernes karakter og stemning påvirker adfærd. Derfor er loungeindretningens design også afgørende for, om I får det forventede udbytte.

Vores erfaring har vist os, at rolige omgivelser skaber trivsel og frigiver kreativ energi. Derfor tillægger vi belysning og akustik samt valg af farver, materialer og former samme værdi som selve indretningsplanen.

Og da det handler rigtig meget om at skabe et rart og venligt miljø, anbefaler vi at bruge bløde former, organiske materialer, afdæmpede naturinspirerede farver, et gennemtænkt lysdesign og en effektiv akustisk regulering af uhensigtsmæssig støj.

Loungeindretning og den aktivitetsbaserede arbejdsplads smelter sammen

Den nyeste trend inden for kontorindretning er den aktivitetsbaserede arbejdsplads. Kort fortalt er det en indretning, der indeholder de optimale rammer - uanset om du skal finde et sted til en hurtig brainstorm eller til total fordybelse i en times tid.

Derfor indgår den varierede loungeindretning også som en vigtig del af den aktivitetsbaserede arbejdsplads.

Når der er styr på både indhold og de bløde designelementer, er I rigtig godt på vej til at få den loungeindretning, der vil skabe værdi for jeres virksomhed.

Inspiration

Som yderligere inspiration finder du herunder flere stemningsbilleder fra forskellige loungeindretninger, som vi og vores producenter har været involverede i.

Leder du stadig efter det rette lokale til din virksomhed?

Ejendomstorvet.dk får du et overblik over hele landets ledige erhvervslokaler, investeringsejendomme og kontorpladser. Og du kan søge helt gratis og uforpligtende blandt alle emnerne.