Er et kontorhotel det rette for mig?

Ejendomstorvet.dk - - #blog

På denne side vil vi hjælpe dig med at finde ud af, om et kontorhotel er det rigtige match for dig og din virksomhed. Vi vil fortælle lidt om, hvem der oftest benytter kontorhoteller, hvilke former for kontorpladser du kan leje dig ind på samt hvilke faciliteter du tit finder på de forskellige kontorhoteller.

Så hvis du går og overvejer, om du skal leje dig ind på et kontorhotel, så læs med her.

Hvem bruger et kontorhotel?

Mange kontorhoteller har plads til selv mellemstore virksomheder, men alligevel er det særligt virksomheder med mindre end 15 medarbejdere, som gør brug af kontorhoteller. Derudover er lejeprisen og de inkluderede faciliteter også med til at lokke nye og unge virksomheder til.

Har du en større virksomhed, eller vil du helst ikke dele kontor med andre, så bør du overveje dit eget kontor til salg eller dit eget kontor til leje, hvor det kun er dig og din virksomhed, som holder til i lokalerne.

Hvilke typer kontorpladser kan jeg leje i et kontorhotel?

Der er tre overordnede typer af kontorpladser, som du kan vælge, nemlig fast kontorplads, flexplads eller et lukket kontor.

Fast kontorplads

Med en fast kontorplads sidder du altid ved det samme bord i det åbne kontormiljø. Denne kontorplads henvender sig særligt til dig, som gerne vil have, at teamet kan sidde samlet. Dertil er denne form for kontorplads også til medarbejdere, som trives med rutine og struktur.

Flexplads

Med en flexplads er du altid garanteret en plads på kontorhotellet, men du sætter dig ganske enkelt, hvor du har lyst og hvor der er plads. Denne form for kontorplads henvender sig særligt til virksomheder, hvor det sociale aspekt er en prioritet. Derudover er det også en god type til virksomheder med stor fleksibilitet.

Lukket kontor

Med et lukket kontor har du dit eget kontor ud mod det åbne kontormiljø, hvor du kan åbne og lukke din dør, som det passer dig.

Denne type kontor henvender sig til mange slags virksomheder. En direktør eller enkeltmandsvirksomhed kan overveje denne type, hvis ro og fortrolige samtaler er en del af arbejdsdagen. Her kan du nemlig selv vælge, hvornår din dør skal være åben eller lukket.

Læs også: Seks råd til at vælge det ideelle kontorhotel

Fordelene ved et kontorhotel

Der er mange fordele ved at vælge et kontorhotel og herunder vil vi gennemgå de 5 mest eftertragtede fordele:

  1. Kollegaer på tværs af brancher
  2. Deling af viden på tværs af virksomheder
  3. Inkluderede faciliteter
  4. Stor fleksibilitet til at skalere op eller ned
  5. Flere typer at kontorpladser

Læs også: Forskellen mellem kontorhoteller og kontorfællesskaber

I hvilke byer er kontorhoteller mest populære?

Kontorhoteller er helt klart mest fremtræden og populære i større byer. Det inkluderer blandt andet byer i følgende områder:

  • København, Frederiksberg og Københavns omegn
  • Aarhus
  • Odense
  • Trekantområdet - herunder Billund og Kolding
  • Skanderborg

Du kan også finde kontorhoteller i andre større byer i Danmark. Se alle ledige kontorhoteller i Danmark på Ejendomstorvet.dk.

Hvilke faciliteter har et kontorhotel?

Det er vigtigt at pointere, at mængden og typen af tilknyttede faciliteter varierer fra kontorhotel til kontorhotel. Du bør altid sikre dig, at et kontorhotel inkluderer de faciliteter og services, som du ønsker og har behov for.

Du finder næsten altid et stort udvalg af faciliteter og services, som fx kan være:

  • Internet
  • Kaffe og/eller frokost
  • Mødelokaler
  • Reception og telefonordning
  • Printer og IT services
  • Parkeringspladser
  • Borde, stole osv.
  • Depot

Der findes selvfølgelig mange flere services og faciliteter som du kan vælge til og fra, men nu har du forhåbentlig en idé om, hvad du kan forvente.

Er et kontorhotel ikke den rette type for dig, læs mere om, hvordan du kan finde det rigtige kontor for dig og din virksomhed her. Du får det fulde overblik over de forskellige kontortyper du kan finde.